10.02.2022 Dygtige transskriptører søges!

feb 10, 2022

I Als Research søger vi dygtige og erfarne transskriptører til at hjælpe med at transskribere interviews i foråret og sommeren 2022.

Als Research er en forsknings- og rådgivningsvirksomhed med speciale inden for køn, integration, ligestilling, socialt udsatte, uddannelse samt børn og unge.

Vi har brug for hjælp til at transskribere interviews og fokusgrupper på en række spændende projekter og søger derfor eksterne transskriptører, som har lyst til at øge deres erfaring med kvalitativ databehandling og samtidig få indsigt i aktuelle og interessante forskningsområder.

Alle er velkomne til at ansøge, men vi foretrækker ansøgere, som har erfaring med at arbejde i databehandlingsprogrammer som f.eks. NVIVO.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Er du interesseret i at ansøge eller har spørgsmål til stillingen, bedes du kontakte Emma Joisten Becker.

Kontakt: eb@alsresearch.dk / tlf. 3391 7778

Kategori: Generel
Skrevet af: AlsAdmin