19.04.21 Kærlighed og karriere

apr 19, 2021

Vores rapport om uddannelses- og partnervalg blandt yngre indvandrere i Danmark er netop udkommet.

På vegne af ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed har Als Research i perioden maj 2019 til november 2020 gennemført en omfattende interviewundersøgelse, der belyser faktorer med oplevet betydning for valg af uddannelse og partner blandt yngre indvandrere opvokset i Danmark.

Datagrundlaget er kvalitativt og består af 76 interview med personer, som er mellem 19-24 eller 30-42 år, som er født eller opvokset i Danmark, og som har oprindelse i enten Tyrkiet, Pakistan, Libanon eller Sri Lanka – herunder personer med palæstinensisk, kurdisk og tamilsk baggrund.

Rapporten supplerer den kvantitative undersøgelse af uddannelses- og ægteskabsmønstre, som ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed har foretaget.

Hør seniorforsker og projektchef i ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed, Marie Louise Schultz-Nielsen fortælle om resultaterne af de to undersøgelser i denne podcast - hvor også Samira Nawa (R) og Rasmus Stoklund (S) diskuterer resultaterne.

Resultaterne af de to undersøgelser er også opsummeret i ROCKWOOL Fondens seneste nyhedsbrev, som kan læses her.

Læs hele rapporten "Kærlighed og karriere - uddannelses- og partnervalg blandt yngre indvandrere i Danmark" her.

Læs mere om resultaterne i ROCKWOOL Fondens kvantitativt baserede undersøgelse her.

Kategori: Generel
Skrevet af: AlsAdmin