08.05.2010 - Mødre & Døtre kampagnen i Berlingske Tidende

maj 8, 2010

Kampagnen Mødre & Døtre - Kvinder i to kulturer sluttede af med et flot arrangement den 28. april. Læs og download artiklerne "Det er vores ansvar at komme videre" og "Indvandrer kvinder lever i isolation" her

Det er vores ansvar at komme videre

Tænk i løsninger i stedet for at holde jer væk, lyder det, når libanesiskfødte Mouna med seks børn opfordrer sine etniske medsøstre til at bryde ud af isolationen fra det danske samfund og lære at leve i to kulturer.

Af Lene Frøslev

Der grines og snakkes på et blandet cirkussprog af tyrkisk, arabisk, urdu og dansk. Strikkepindene gløder, og der er gang i termokanderne. Mange kender hinanden, og flere går til og fra, de SMSer eller taler i mobiltelefon, som man nu gør ved en afslappet og uformel sammenkomst.
Vi er i dagligstuen i Netværkshuset i Albertslund en almindelig hverdag først på eftermiddagen. Kvinderne i lange skørter og spraglede tørklæder er egentlig ikke kommet bare for at hygge sig, men for at høre 40-årige Mouna Deifallah komme med et bud på, hvordan de kan finde en balance mellem den gamle kultur og livet i Danmark.
»Det er jo svært. Vi har ikke gået i skole. Vi kan jo ikke sproget,« siger en tyrkisk kvinde.
»Danmark har jo en helt anderledes kultur end vores.
Det er meget mere frit, og det er svært at forstå for mange forældre,« siger en anden.
Debatten er i gang, og holdningskampen kan tage sin begyndelse.

Klemt mellem to kulturer
Mouna Deifallah er såkaldt rollemodel i Integrationsministeriets kampagne »Mødre og Døtre «. Hun og tre andre kvinder, der har prøvet isolationen, frygten og sladderen på egen krop, har rejst Danmark tyndt og holdt snesevis af oplæg for omkring 1.500 indvandrerkvinder og deres døtre .
Det er ofte kvinder, som gerne vil beskytte deres døtre med en traditionel opdragelse.
Tit med forbud og begrænsninger som kan gøre, at de unge bliver rodløse og ulykkelige. Klemt mellem forældrenes forventninger og kammeraternes hverdagsliv.
»Det er svært at være ung mellem to kulturer. Det er vigtigt, at pigerne har det godt i det danske samfund.
De skal have et liv her i Danmark,« siger Mouna til forsamlingen i Netværkshuset.
Hun støtter kvinderne i, at de vil det bedste for deres børn. Men de skal være mere bevidste om at tage både det gode fra egen kultur og det bedste fra den danske.
»Så får vi det miks af kulturer, som vil give vores børn den bedste fremtid i Danmark,« siger hun. Og tager - head on - fat på den kulturkonflikt alle kender til: døtre , der gerne vil overnatte på koloni. Teenagepiger, der gerne vil til fest - sammen med danske drenge. Piger, der gerne vil gå til dans eller idræt sammen med danske veninder. Piger, der vil eller ikke vil gå med tørklæde.
Jo, det er rigtigt, erkendes det over strikketøjet. Mange gange får døtrene ikke lov.
Ofte skal de passe deres mindre søskende eller hjælpe til med at gøre rent.
»Pigerne bliver jo drillet, når de ikke ligner de andre.
Når der er så mange ting, de ikke må. Det er ikke godt at isolere vores piger. Det får man det psykisk dårligt af,« advarer Mouna - og tilskynder til at tale problemer igennem med skolen.
»Tænk i løsninger i stedet for at holde jer væk,« lyder rådet.

Til kamp mod fordomme
Noget, som Mouna Deifallah personligt har gjort siden hun som 15-årig kom til Danmark som palæstinensisk flygtningebarn fra Beirut i Libanon. For hun har prøvet det hele selv:
Påtvunget isolation.
Manglende danskkundskaber.
Vold i hjemmet.
Skilsmisse. Social kontrol.
Sladder.
Mobbede og ulykkelige skolebørn.
I dag er hun gift for anden gang, mor til seks børn, uddannet tolk - og dansk statsborger.
»Men jeg har bevist, jeg har kunnet klare mig. Jeg er stolt. Og jeg har fået min respekt tilbage,« fortæller hun.
»Jeg er taknemmelig for at være kvinde med anden etnisk baggrund i Danmark. Så har jeg to kulturer. Og vi skal kæmpe for et dansk samfund med færre fordomme. Vi skal være med til at fjerne de fordomme, mange danskere har om os. For det er vores børn, der har problemerne med dem, og det er vores ansvar at komme videre. Derfor skal vi samarbejde. Derfor skal I tage dialogen.« Mouna Deifallah har i løbet af et par timer fået talt sig ind i hjerterne på de fleste af kvinderne i Netværkshuset.
Tilliden er blevet skabt. Kulturkonflikten er blevet en lille smule mindre med Mounas afskedsreplik: »Gud bevare jeres fornuftige piger.«.

Download artiklen her

Indvandrerkvinder lever i isolation

Af Lene Frøslev

Flere tusinde kvinder med anden etnisk baggrund lever mere eller mindre socialt isoleret fra det danske samfund. Kvinderne har ringe forbindelse til danske myndigheder, ofte blot via kontanthjælpssystemet. De kommer sjældent til forældrearrangementer på deres børns skole, og ofte holder de også deres børn - især deres døtre - isoleret fra danske kammerater.

- Der er tale om kvinder, der ikke har noget særligt stort kendskab til det danske samfund. Få taler dansk, og mange har kun sporadisk kontakt med arbejdsmarkedet. De »cykler« rundt i systemerne og har få kompetencer til at komme videre, siger chefkonsulent Helle Rahbæk Asserhøj.

Hun er leder af en netop afsluttet holdningskampagne målrettet socialt isolerede kvinder og deres døtre , sat i værk af Integrationsministeriet, og hun har for rådgivningsfirmaet Als Resarch stået bag en rapport om socialt isolerede kvinder i Københavns Kommune.

Over 10.000 uden kontakt

Der findes ingen præcise tal for, hvor mange indvandrer- og flygtningekvinder, der har ingen eller meget ringe tilknytning til det danske samfund. Men Helle Rahbæk Asserhøj vurderer, at det drejer sig om flere end 10.000.

Helle Rahbæk Asserhøj siger, at kvinderne ofte har et svagt etnisk netværk.

- Man kan bekræfte hinanden i dårlige oplevelser. F.eks. at man ikke skal bede om hjælp, hvis man har problemer, for så kommer der nogen og tager dine børn eller dine økonomiske ydelser, siger hun.

Der er typisk tale om flygtninge eller førstegenerationsindvandrere, der ofte har bragt traumatiske migrationsoplevelser med sig til Danmark. Omvendt har døtrene fra fødslen været en del af det danske samfund.

- Både pigerne og deres mødre kan have svært ved at navigere i de to kulturer. Med kampagnen får vi åbnet for nogle diskussioner og giver kvinderne nogle konkrete redskaber til at tale sammen, siger Helle Rahbæk Asserhøj.

Holdningskampagnen har været i kontakt med omkring 1.500 kvinder over hele landet. Helle Rahbæk Asserhøj erkender, at det kan være vanskeligt konkret at bevise effekten af disse møder.

- Der er tale om den stille integration, som kan rykke ved erkendelsen af, at der er andre måder at leve på. Og dermed være med til at de engagerer sig mere og f.eks. tør gå til møder på skolen, eller erkender, at fritidsinteresser kan have en gavnlig effekt på deres døtre , siger hun.

Download artiklen her


Kategori: Generel
Skrevet af: AlsAdmin