26.10.18 Vi søger en praktikant til kommunikationsopgaver i foråret 2019

okt 26, 2018

Vil du være med til at forme Als Researchs brand og kommunikation udadtil? Som noget helt nyt søger Als Research i foråret 2019 en kommunikationspraktikant, som både kan tænke visuelt og strategisk, og har gode formidlingsevner.

 

Als Research er en mindre forsknings- og analysevirksomhed med speciale inden for integrations-, udsatte-, sundheds- og uddannelsesområderne. Vi samarbejder med et stort antal private og offentlige organisationer med behov for forskningsbaserede undersøgelser, evalueringer, udredninger, kurser og kampagner.

Vi tilbyder…
Et spændende og lærerigt praktikophold, hvor du vil få mulighed for at anvende nogle af de metoder og redskaber, som din uddannelse bygger på. Formålet med dit praktikophold vil være at deltage i udviklingen af en ny kommunikationsstrategi og skabe et nyt brand til Als Research. I den forbindelse får du mulighed for at gentænke virksomhedens kommunikation på sociale medier, i nyhedsbreve og på vores hjemmeside. Der vil tilmed være mulighed for at udvikle et helt nyt design til Als Researchs hjemmeside og nyhedsbrev. Såfremt vi får kampagneopgaver i løbet af din praktikperiode, vil du også få mulighed for at deltage i arbejdet med disse. Derudover vil der også være opgaver af administrativ, logistisk og praktisk karakter – men kaffebrygning er vi fælles om!

Vores hverdag kan til tider være uforudsigelig og hektisk, men vi har en arbejdskultur præget af åbenhed, humor og tæt samarbejde. Vi er et mindre kontor med plads til faglig og personlig forskellighed, og hvor det sociale fællesskab sættes højt.

Vi forventer, at…

  • Du studerer på en uddannelse, hvor kommunikation er omdrejningspunkt, f.eks. Kommunikation og it på KU, Kommunikation på RUC, Kommunikation og digitale medier på AAU, en kommunikationsuddannelse på CBS eller lignende.
  • Du har gode formidlingsevner både skriftligt og mundtligt
  • Du kan tænke strategisk ift. branding af virksomheder
  • Du har erfaring med kommunikation gennem sociale medier
  • Du trives med at arbejde selvstændigt
  • Du kan tænke visuelt og kreativt
  • Det vil være en klar fordel, hvis du har erfaring med InDesign og andre programmer, der kan anvendes til at udvikle designs og designskabeloner nyhedsbrev, grafiske produkter og evt. hjemmeside.

Praktisk

  • Praktikopholdet er på 37 timer ugentligt. Praktikopholdet påbegyndes som udgangspunkt den 4. februar og vil vare 5-6 måneder efter aftale. Du vil blive aflønnet med 2000 kr. om måneden.
  • Send din ansøgning, CV og karakterbevis i en samlet PDF til Sofie Læbo Astrupgaard: sla@alsresearch.dk
  • Ansøgningsfristen er mandag d. 19. november 2018 kl. 12.00. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 47.

Hvis du har spørgsmål angående praktikopholdet, er du altid velkommen til at kontakte os på mail eller tlf. 33 91 77 78. Læs mere på www.alsresearch.dk

Kategori: Generel
Skrevet af: AlsAdmin