28.03.18 Praktik hos Als Research

mar 28, 2018

Als Research søger nye praktikanter til vores hold i efteråret 2018.

Spændende praktikophold hos Als ResearchHvordan spiller maskulinitetsopfattelsen blandt etniske minoriteter sammen med negativ social kontrol og dannelse af modkulturer? Hvordan kan en simpel læsemetode forbedre læsefærdighederne hos udsatte og anbragte børn? Kan områdefornyelsesindsatsen i forskellige danske byer have indflydelse på beboersammensætning og til- og fraflytningsmønstre i de pågældende områder?

… Dette er nogle af de spørgsmål, vi hos Als Research arbejder med at løse. I efteråret 2018 søger vi praktikanter, som har mod på at indgå i et dynamisk og kreativt arbejdsmiljø præget af høj faglighed.

Als Research er en mindre forsknings- og analysevirksomhed med speciale inden for integrations-, udsatte-, sundheds- og uddannelsesområderne. Vi samarbejder med et stort antal private og offentlige organisationer med behov for forskningsbaserede undersøgelser, evalueringer, udredninger, kurser og kampagner.

Vi tilbyder…

Et spændende og lærerigt praktikophold, hvor du vil få mulighed for at anvende nogle af de metoder og redskaber, som din uddannelse bygger på. Du vil komme til at arbejde selvstændigt med varierende opgaver, bl.a. kvalitativ og kvantitativ dataindsamling, research, analyse og formidling – naturligvis med sparring fra de fastansatte konsulenter.  Her er også opgaver af administrativ, logistisk og praktisk karakter – men kaffebrygning er vi fælles om!

Vores hverdag kan til tider være uforudsigelig og hektisk, men vi har en arbejdskultur præget af åbenhed, humor og tæt samarbejde. Vi er et mindre kontor med plads til faglig og personlig forskellighed, og hvor det sociale fællesskab sættes højt.

Vi forventer, at…

  • Du er i gang med overbygningen på en samfundsfaglig eller humanistisk videregående uddannelse• Du har erfaring med brugen af kvantitative og kvalitative metoder
  • Du har gode formidlingsevner både skriftligt og mundtligt
  • Du har flair for projektarbejde
  • Du er udadvendt og har mod på at arbejde selvstændigt og er frisk på at løse nye og meget forskellige typer af opgaver
  • Du har interesse for - og gerne også erfaring med - et eller flere af vores arbejdsområder

Praktisk

  • Praktikopholdet er på 37 timer ugentligt. Praktikopholdet påbegyndes som udgangspunkt den 3. september og vil vare 5-6 måneder efter aftale. Du vil blive aflønnet med 2000 kr. om måneden.
  • Send din ansøgning, CV og karakterbevis i en samlet PDF til Josefine Cordes Felby: jf@alsresearch.dk
  • Ansøgningsfristen er mandag d. 16. april 2018 kl. 12.00. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 17.

Hvis du har spørgsmål angående praktikopholdet, er du altid velkommen til at kontakte os på mail eller tlf. 33 91 77 78. Læs mere på www.alsresearch.dk

Kategori: Generel
Skrevet af: AlsAdmin