24.03.17 Ny rapport: Evaluering af Tine Bryld Prisen

mar 24, 2017

Als Researchs evaluering af Tine Bryld Prisen er netop udkommet.

For foreningen til uddeling af Tine Bryld Pris gennemførte Als Research i perioden september 2016 - marts 2017 en evaluering af Tine Bryld Prisen med henblik på at afdække den effekt, som prisen har for de individer og organisationer, der modtager den. Evalueringen tager udgangspunkt i kvalitative interview med aktører i og omkring de prisvindende organisationer samt en medieanalyse af pressedækningen i forbindelse med prisen.

Evalueringens resultater peger på, at Tine Bryld Prisen på den ene side opleves som en stor personlig anerkendelse af de ildsjæle, der modtager den, og på den anden udgør en faglig blåstempling, der bl.a. bidrager til at styrke de prismodtagende organisationers forankring, finansieringsmuligheder og samarbejdsflader.

Læs hele rapporten her.

Kategori: Generel
Skrevet af: AlsAdmin