14.05.14 Kampagnens webprodukter flyvende fra start

maj 14, 2014

Den landsdækkende kampagne "Stop Menneskehandel" blev skudt i gang i søndags den 11. maj, og kampagnens web-produkter er kommet særdeles stærkt ud af starthullerne.

Kampagnen har web-bannere på hjemmesiderne hos bold.dk og EkstraBladet, herunder på Side6 og Massage & Escort, og begge steder har antallet af klik været over al forventning. Hvor en god kampagne normalt har en 'klikrate' på 0,1 %, hvilket vil sige, at en promille af de besøgende klikker sig ind på siden, har "Stop Menneskehandel" en klikrate på henholdsvis 0,8 % hos bold.dk og 1,48 i gennemsnit hos EkstraBladet. Opmærksomheden omkring kampagnen er med andre ord forrygende stor allerede fra start af.

Kampagnen udføres af Als Research og Art Director Sascha Jespersen for Center mod Menneskehandel og Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold.

Støt kampagnen på Facebook.

Kategori: Generel
Skrevet af: AlsAdmin