Hvem er Als Research?

Velkommen til Als Research.

Vi er en forsknings- og rådgivnings-virksomhed med speciale inden for børn og unge, integration, ligestilling, udsatte, sundhed og uddannelse.

Vores spidskompetencer er faglig dybde og metodisk bredde inden for kreative og nytænkende rammer. Ingen målgrupper eller problemstillinger er umulige, de kræver bare det rette greb. Det har vi siden 2004 bevist igennem kortlægninger, evalueringer, kurser, rådgivning og kampagner for en række ministerier, kommuner og NGO'er.

Læs mere om vores ydelser her

 


Hvad arbejder vi på nu?

Resultat- og effektmåling af områdefornyelsesindsatsen
Frem til januar 2019 gennemfører Als Research i samarbejde med Epinion og seniorforsker Jesper Ole Jensen fra Statens Byggeforskningsinstitut en resultat og effektmåling af områdefornyelsesindsatsen.

Forebyggelse af radikalisering og negativ social kontrol
Frem til 2020 gennemfører Als Research i samarbejde med VIA University College, UCC og Dansk Flygtningehjælp et projekt, der skal forebygge radikalisering og negativ social kontrol i dagtilbud, skoler og ungdomsuddannelser.

"There is a way out of trafficking"
På vegne af Ligestillingsafdelingen i Udenrigsministeriet gennemfører Als Research og Art Director Sascha Jespersen en kampagne, som skal hjælpe ofre for menneskehandel med at vidne mod bagmænd.

Mænd og maskulinitetsopfattelser
Frem til udgangen af 2018 gennemfører vi en undersøgelse af maskulinitetsopfattelser blandt særligt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Undersøgelsen gennemføres for Ligestillingsafdelingen i Udenrigsministeriet.

Med al ære & respekt
Frem til udgangen af 2018 står vi for en kampagne samt et netværk af meningsdannere om negativ social kontrol under navnet Med al ære & respekt. Desuden afholdes en landsdækkende konference for kommunale fagpersoner om temaet. Opgaverne udføres for Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Undersøgelse af negativ social kontrol
Frem til udgangen af 2018 gennemfører vi en undersøgelse af oplevelser med negativ social kontrol blandt unge mellem 15 og 29 år på vegne af Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Skoleunderstøttende projekter
I perioden 2016-2018 står vi bag de skoleunderstøttende projekter Klub Penalhus og Makkerlæsning. Projekterne gennemføres for Socialstyrelsen.

Mind Your Own Business
Indtil udgangen af 2018 evaluerer vi Mind Your Own Business Akademi.

Læs mere om vores andre projekter her.

Nyheder

<< <  Side 59 af 66  > >>

maj 31, 2010
Kategori: Generel
Skrevet af: AlsAdmin
Als research påbegynder i efteråret en undersøgelse af nydanske unges oplevelse af kontrol og æresrelaterede konflikter
maj 8, 2010
Kategori: Generel
Skrevet af: AlsAdmin
Kampagnen Mødre & Døtre - Kvinder i to kulturer sluttede af med et flot arrangement den 28. april. Læs og download artiklerne "Det er vores ansvar at komme videre" og "Indvandrer kvinder lever i isolation" her
apr 16, 2010
Kategori: Generel
Skrevet af: AlsAdmin
Als Research skal over sommeren 2010 evaluere Københavns 12 lokaludvalg
>Flere nyheder