Seneste publikationer

Her ses vores seneste publikationer. I menuen til venstre findes tidligere publikationer.

FORMIDLINGSNOTAT

Unges oplevelser med negativ social kontrol - resumé af rapporten

Dette resumé formidler de væsentligste resultater fra rapporten Unges oplevelser af negativ social kontrol, udgivet i september 2018. Undersøgelsen er foretaget af Als Research for Styrelsen for International Rekruttering og Integration, og har haft til formål at afdække omfanget og karakteren af negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter blandt unge i Danmark i 2017.

Publikationen kan læses her.

 

RAPPORT

Unges oplevelser med negativ social kontrol

Als Research gennemførte i perioden juni 2017 og frem til september 2018 en undersøgelse af unges oplevelse med negativ social kontrol og frihed for Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Undersøgelsen er baseret på tre empiriske datasæt: En kvantitativ spørgeskemaundersøgelse blandt unge i alderen 15-29 år, en interviewundersøgelse blandt unge med etnisk minoritetsbaggrund i alderen 15-29 år samt en interviewundersøgelse blandt forældre med etnisk minoritetsbaggrund, som har børn i alderen 15-29 år.

Publikationen kan læses her.

 

RAPPORT

Omfang og karakter af negativ social kontrol i grundskolens 6.-8. klasser

Als Research undersøgte i perioden november 2017 - mai 2018 omganget og karakteren af negativ social kontrol i grundskolens 6.-8. klasser. Undersøgelsen var baseret på en landsdækkende surveyundersøgelse blandt over 1400 elever samt dybdegående kvalitative interview med lærere og elever.

Publikationen kan læses her.

EVALUERINGSRAPPORT

Efterskolernes erfaringer med unge med flygtninge- og indvandrerbaggrund

Als Research undersøgte fra december 2017 til april 2018 efterskolernes erfaringer med unge med flygtninge- og indvandrerbaggrund. Undersøgelsen var et best practice studie og rapporten fokuserer på de unge flygtninge- og indvandrerelevers udbytte af opholdet - dette på det sproglige, faglige, sociale og personlige plan - samt potentiel gensidig kulturforståelse de unge imellem.

Publikationen kan læses her.

 

EVALUERINGSRAPPORT

Evaluering af DFUNK Ung til Ung

Fra november 2015 til december 2017 foretor Als Research en evaluering af DFUNKs Ung til Ung-arbejde. Rapporten fokuserer på DFUNKs lokale Ung til Ung-grupper samt sommeraktiviteterne og belyser effekten af projekterne for de unge deltagere såvel som de frivillige.

Publikationen kan læses her.

 

EVALUERINGSRAPPORT

Evaluering af FAKTIs terapeutiske have

Als Research foretog over foråret og sommeren 2017 en evaluering af FAKTIs terapeutiske have. Rapporten belyser effekten af den terapeutiske have for målgruppen samt bidrager med en række anbefalinger til lignende fremtidige projekter, der ønsker at arbejde med naturterapi som et middel til rehabilitering af udsatte og/eller traumatiserede flygtninge- og indvandrere.

Download publikationen her


EVALUERINGSRAPPORT

Effekt- og procesevaluering af Mind Your Own Business

Als Research har i perioden august 2014 - august 2017 stået for at gennemføre en kombineret effekt- og procesevaluering af projekt Mind Your Own Business på vegne af TrygFonden. I denne slutrapport fremlægges de samlede resultater af effektevalueringen, ligesom rapporten indeholder en gennemgang af hovedresultaterne fra procesevalueringen.

Download publikationen her.

 



EVALUERINGSRAPPORT

Evaluering af beskæftigelses- og bandeexit-projektet Ny Fremtid

Als Research har i perioden januar - august 2017 stået for at gennemføre en evaluering af Lehmann+Bruns beskæftigelses- og bandeexit-projekt Ny Fremtid. Evalueringsrapporten belyser projektets effekter i relation til de enkelte projektdeltagere, samt de metoder og pædagogiske teknikker, der indgår i projektet. Ligeledes bidrager evalueringen med anbefalinger til, hvordan projektets metoder vil kunne udvikles og eventuelt udbredes til andre kommuner og politikredse.

Download Executive Summary af rapporten her eller læs den fulde evalueringsrapport her.

 

EVALUERINGSRAPPORT

Evaluering af Grønlands Råd for Menneskerettigheder

Als Research har i perioden marts-oktober 2016 stået for at gennemføre en evaluering af Grønlands Råd for Menneskerettigheder på vegne af Naalakkersuisut (Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen). Rapporten bidrager med en række fremadrettede anbefalinger til rådets fremtidige struktur og udvikling af ny lovgivning på området. Rapporten blev leveret i oktober 2016 og er nu udgivet med høringssvar fra Grønlands Råd for Menneskerettigheder og Institut for Menneskerettigheder. Als Research ser frem til at følge med i udviklingen af rådets fremtidige struktur

Publikationen kan downloades i dansk version her og grønlandsk version her.

 

EVALUERINGSRAPPORT

Evaluering af FAKTI

I perioden december 2016 til marts 2017 har Als Research stået for at gennemføre første del af evalueringen FAKTI, der er et tilbud til flygtninge- og indvandrerkvinder. Evalueringen havde til formål at beskrive og analysere FAKTI’s organisation, aktiviteter og tilbud samt at afdække hvilken effekt, FAKTIs tilbud har for sine brugere. Evalueringen er gennemført på baggrund af deltagerobservation og kvalitative interviews med brugere, ansatte og diverse samarbejdspartnere. Evalueringens resultater peger bl.a. på, at udover at oplyse kvinderne om de danske regler og egne rettigheder, bidrager FAKTIs tilbud til at øge kvindernes sociale såvel som fysiske og psykiske trivsel.

Publikationen kan downloades her

 

EVALUERINGSRAPPORT

Evaluering af Dansk Ungdoms Fællesråds interkulturelle dialogambassadørprogram

Denne rapport præsenterer resultaterne af Als Researchs evaluering af Dansk Ungdoms Fællesråds (DUF) interkulturelle dialogambassadørprogram. Denne rapport bygger ovenpå det effektstudie af samme program, der blev gennemfør af samme program i 2015. På baggrund af kvalitative interview, deltagerobservation og surveyundersøgelse undersøger og dokumenterer rapporten, programmets effekt og forankringspotentiale for det omkringliggende samfund. Rapporten er skrevet på engelsk.

Publikationen kan downloades her.

 

EVALUERINGSRAPPORT

Evaluering af Tine Bryld Prisen

Denne rapport præsenterer resultaterne af Als Researchs evaluering af Tine Bryld Prisen. Evalueringen omfatter kvalitative interviews med modtagere af prisen og aktører i og omkring deres organisationer samt en analyse af pressedækning ifm. prisen. Evalueringen har til formål at afdække den effekt, som Tine Bryld Prisen har for de personer og organisationer, der modtager prisen. Evalueringen er gennemført i perioden september 2016 – marts 2017.

Publikationen kan downloades her.

 

EFFEKTSTUDIE

Impact Study of the Cross-Political Network in Lebanon

Denne rapport præsenterer resultaterne af vores effektstudie af Dansk Ungdoms Fællesråds tværpolitiske netværk i Libanon - et tværpolitisk netværk med deltagere fra danske ungdomspolitiske partier og libanesiske ungdomspolitiske organisationer, som eksisterede i perioden 2005-2014. På baggrund af kvalitative interview og en online-survey afdækker rapporten netværkets effekter, som oplevet af de tidligere netværksdeltagere fra Libanon og Danmark. Rapporten er skrevet på engelsk.

Publikationen kan downloades her.