Dialog- og undervisningsprogram for unge med etnisk minoritetsbaggrund

I 2015 gennemfører Als Research i samarbejde med Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK) en dialog- og undervisningsindsats henvendt til unge og lærere på ungdomsuddannelser i en række af landets kommuner, herunder Odense, Greve, Høje Taastrup, Sønderborg og Kolding kommune.

Indsatsens formål er at fremme viden og dialog om ligestilling, social kontrol og seksualitet blandt unge med etnisk minoritetsbaggrund, og at understøtte, at de unge bliver bedre til at sige fra over for social kontrol og kender deres rettigheder og muligheder for at få hjælp og støtte.

Projektet struktureres omkring tre spor af aktiviteter, som tilbydes udvalgte ungdomsuddannelser i de to kommuner:

  • Miniseminarer for lærere for at øge deres viden om emnet forud for dialogmøderne
  • Dialogmøder for elever med fokus på seksualitet og ligestilling
  • Udvikling af undervisningsmateriale, som lærerne kan inddrage i undervisningsforløb med klasserne enten som forberedelse til dialogmøderne eller som opfølgning herpå.

Projektet er støttet af Pulje til fremme af viden og dialog om ligestilling, social kontrol og seksualitet under Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold.

Projektperiode: Januar - december 2015

Opdragsgiver: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
Projektmedarbejdere: Jacob Als Thomsen & Kira de Hemmer Jeppesen