Et spørgsmål om ære

Unge med etnisk minoritetsbaggrund og deres liv i Danmark, forholdet til forældrene, ligestilling mellem kønnene og frihed i forhold til eget liv, er blandt de emner, der blev sat fokus på i kampagnen Et spørgsmål om ære. Kampagnen havde til formål at forebygge og modvirke social kontrol og blev gennemført på opdrag fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold i perioden august 2013 til februar 2014.

Kampagnen var bygget op omkring 30 dialogmøder med unge og deres forældre, som blev afholdt på bl.a. ungdomsuddannelser og i foreninger over hele landet.

Nøgleordene i kampagnen var inddragelse, engagement og kommunikation i øjenhøjde. Derfor var kampagnen baseret på en alternativ marketingstrategi, der benyttede sig af guerilla marketing for at nå målgruppen af unge via flashmob, videoer, sticker bombing og dialogmøder.

Menneskene bag kampagnen
Kampagnen blev gennemført af Als Research og Art Director Sascha Jespersen i samarbejde med Ali Sufi, Natalia Fogel & Bandit Entertainment. Kontaktpersoner: Jacob Als Thomsen og Line Seidenfaden.


Kampagnens materialer:

Se kampagnens facebook-side

Se kampagnens flash-mob video og læs flash-mob lyrics

Scan QR koden og download kampagnens app ”MÆRK”


Stickers, plakater og chokolade: