Brug af khat

KORTLÆGNING AF BRUGEN AF RUSMIDLET KHAT BLANDT DANSK-SOMALIERE

Udgangspunktet for undersøgelsen var Sundhedsstyrelsens ønske om at få viden om brugen af khat blandt dansk-somaliere: Hvor mange tygger khat? Hvad er kendetegnende for brugergruppen? Hvor stort er forbruget? Undersøgelsens opdrag var at tilvejebringe fakta og tal for at få et landsdækkende og repræsentativt billede af problemstillingen, aflivet myter med konkret viden og samtidig undersøge dansk-somaliernes holdning til brugen af khat.

EN SVÆR PROBLEMSTILING I EN SVÆR MÅLGRUPPE

Der eksisterer mange myter og historier om brugen af khat blandt dansk-somaliere. Vores opgave var at tilvejebringe solid viden til at imødegå disse for således at skabe et sagligt fundament for Sundhedsstyrelsens videre arbejde på området.

I udgangspunktet var det en vanskelig opgave: Brugen af khat er et sensitivt område – dels fordi det er ulovligt og dels fordi det af mange dansk-somaliere opleves som et angreb fra det danske samfund på dem som samlet minoritetsgruppe.

For at legitimere undersøgelsens ærinde i forhold til at få aflivet myter med konkret viden og for at få adgang til miljøet, besluttede vi os for at inddrage dansk-somalierne aktivt i processen. De skulle med andre ord selv på banen!

STORSTILET OPSØGENDE INDSATS I UTRADITIONELLE FORA

Vi sammensatte derfor en stærk netværksgruppe af dansk-somaliere med en spredning på alder, køn og geografi, til at afdække alle dansk-somaliske grupper landet over. Metoden til dataindsamling var spørgeskemaer og målet var at få indsamlet mellem 400 og 600 gyldige besvarelser. Metoden var personlig opsøgning af respondenter – i klubber, skoler, arbejdspladser, caféer, netværk og foreninger, moskéer, bryllupsfester m.v. Efter en imponerende indsats fra netværksgruppen lykkedes det at indsamle 850 besvarelser – svarende til 15% af hele målgruppen.

ET GODT FUNDAMENT FOR FOREBYGGELSE

Sammen med et mindre antal kvalitative interview i målgruppen og blandt eksperter, gav de mange spørgeskemaer et solidt fundament for at drage konklusioner omkring brugen af khat.

Disse lød bl.a. på, at de unge i meget lille grad benytter sig af stoffet; at køn og uddannelse har stor betydning (mænd tygger i højere grad, personer uden uddannelse tygger i højere grad); at der er en mindre gruppe kvinder og en større gruppe mænd, som har et massivt forbrug, og at disse typisk har børn.

Undersøgelsen konkluderede desuden, at flertallet af dansk-somaliere støtter et forbud af khat og finder brugen heraf problematisk. Endelig var der tydelige tegn på, at der er overdreven forestilling om andres brug – dvs. mange regner med, at andre tygger i langt højere grad, end de faktisk gør.

Alt i alt skabte konklusionerne et godt udgangspunkt for det videre forebyggende arbejde i Sundhedsstyrelsen. Undersøgelsens resultater blev som afslutning præsenteret for hhv. eksperter og repræsentanter for de somaliske miljøer i Danmark.